Bælgfrugter - Sund, mættende
og enkelt hverdagsmad

Et inspirerende foredrag til dig, der gerne vil spise sundere, føle dig mere mæt og få mere stabil energi – uden at gøre hverdagen mere besværlig.

Bælgfrugter har ry for at være enten kedelige, besværlige og noget vi burde spise – men som sjældent får en fast plads i hverdagen.

 

Samtidig oplever mange:

at de hurtigt bliver sultne igen

at energien svinger i løbet af dagen

og at det kan være svært at finde sunde løsninger, der også er nemme og mættende

 

Denne aften handler om, hvordan bælgfrugter kan være et overset, men meget konkret greb, hvis du gerne vil skabe mere mæthed, mere stabil energi og mere ro omkring din kost – uden regler, forbud og “enten/eller”-tænkning.

 

Vi starter med spisning og fortsætter med et jordnært foredrag fyldt med viden, konkrete eksempler og inspiration, du kan bruge med det samme.

 

Der er et begrænset antal pladser hvorfor tilmelding er nødvendig

Praktisk info

Aftenens program

Kl. 18.00 – Spisning
Vi starter aftenen med at Martin serverer en lækker middag, selvfølgelig med bælgfrugter som en naturlig del af menuen.
(mad er inkluderet i pris, drikkevarer kan tilkøbes)

 

Kl. 19.00 – Foredrag
Ca. 1,5 time inkl. tid til spørgsmål.

 

Tid og sted

📅 Dato: 18. februar
📍   Sted: Café Tankefryd i Brande
Tid: 18.00–ca. 20.30
🍽️ Mad inkluderet

Foredragets indhold

Bælgfrugter – hvad er hvad?
Typer, forskelle, fibre og proteiner – forklaret i øjenhøjde.

 

Hvorfor give dem mere plads i kosten?
Vi taler om mæthed, mere stabil energi og hvorfor bælgfrugter kan være et enkelt og økonomisk alternativ i hverdagen.
Her kommer vi også ind på, hvordan de kan bidrage til et lavere indtag af mættet fedt, når de erstatter kød.

 

Hvordan de kan bidrage til et bedre helbred

Jeg forklare hvorfor og hvordan et indtag af bælgfrugter kan have positiv effekt på livsstilssygdomme, som forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, diabetes o.lign.

 

Sådan får du dem brugt i praksis
Hvordan jeg selv har gjort – og hvordan du kan gøre det på din måde.
Konkrete tips, små greb og opskriftsinspiration.

Dette foredrag er for dig, der…

  • gerne vil spise sundere, men uden at gøre det kompliceret
  • savner mæthed, der holder – og energi, der ikke svinger hele dagen
  • er nysgerrig på plantebaserede alternativer, uden at skulle droppe kød helt
  • gerne vil have sunde løsninger, der også er realistiske i en travl hverdag
  • mangler idéer til, hvordan bælgfrugter faktisk kan bruges i praksis

Det får du ud af aftenen...

  • du får styr på, hvad bælgfrugter er, og hvilke typer der findes – så du lettere kan vælge dem til
  • du forstår forskellene på de forskellige bælgfrugter, og hvordan de kan bruges i hverdagen
  • du ved, hvordan deres indhold af fibre og proteiner bidrager til mæthed og mere stabil energi
  • du får indsigt i, hvordan bælgfrugter kan understøtte kroppens normale funktion
  • du går hjem med konkrete idéer og opskriftsinspiration, som er nemme at omsætte til din egen hverdag

Kort om mig - Diana Roed

Jeg arbejder som kostvejleder og mindset coach med fokus på at "Skabe et liv i Balance".

Jeg hjælper dig med at skabe balance i din krop og dit mindset, via individuel kostvejledning og mindset-coaching. Så du kan skabe de forandringer og det liv du drømmer om.

 

Min tilgang
Jeg arbejder ikke med pres, restriktioner, kur eller hurtige løsninger.
Jeg arbejder med at styrke dit fundamentet, samt skabe tid og overskud hos dig til nye vaner.
Når vi skaber ro i kroppen og klarhed i sindet, bliver det langt nemmere at ændre vaner - og holde fast i dem. Sundhed skal være simpelt, ikke kompliceret.

 

Udsagn du ofte hører fra mig

Dit helbred ligger i dine hænder

Du kan ikke gøre alt, men du kan altid gøre noget

Vi behøver ikke altid springe over hvor gæret er højest....

Det er aldrig for sent at gøre noget godt for dig selv og din sundhed

📅 Dato: 18. februar
📍   Sted: Café Tankefryd i Brande
Tid: 18.00–ca. 20.30
🍽️ Mad inkluderet

2026 Roed'en til Balance.
Alle rettigheder forbeholdes.

FacebookInstagramLinkedIn